Det skal være muligt for unge, studerende og førstegangskøbere at få en bolig i København uden at have en formue.
Vi vil derfor skabe flere boliger, der både er grønne og sociale.
Læs hele udspillet
Sådan vil Radikale Venstre skabe ekstra, grønne og billige boliger i København:
1. Udnytte potentialet for flere boliger i tagetager, tomme erhvervsejendomme og midlertidige boliger.
2. Bygge nye gangkollegier med små boliger og store fællesskaber i byudviklingsområder. Konkret ved bl.a. at fremrykke byggeplaner og tilpasse rammevilkår som lånegarantier, boligstøtteregler mv. lokalt og nationalt.
3. Hæve maksimumsbeløbet for almene boliger, så der kan bygges flere almene ungdomsboliger.
4. Øge bebyggelsesprocent for nul-emissionsbyggeri med 10 pct., så det bedre kan betale sig at bygge grønt.
5. Tillade fortætning og nybyggeri ved skinner og indfaldsveje, hvor der er begrænset naturværdi.
6. Øge kommunens boligmål fra 40.000 til 50.000 nye boliger frem mod 2036 (heraf minimum 12.500 almene boliger).
