Af Martin Lidegaard, politisk leder, og Lotte Rod, børne- og undervisningsordfører
Derfor er det helt ved siden af, når Reformkommissionen foreslår at afskaffe 10. klasse og dermed begrænse adgangen til efterskolerne – alt sammen for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.
Lad os i stedet satse på at lave de bedste erhvervsuddannelser i verden.
Vi har svigtet erhvervsskolerne i 20 år. Lad os starte dér og gennemføre de nødvendige investeringer i vores erhvervsuddannelser i stedet for at gøre alle andre uddannelser dårligere - og da slet ikke vores elskede efterskoler!
Indtil videre er SVM-regeringen gået til hele uddannelsesspørgsmålet med en idé om, at de vil få flere faglærte ved at gøre andre uddannelser mindre attraktive og sværere at komme ind på.
Men hvorfor skal vi ødelægge velfungerende kandidatuddannelser, gymnasier og efterskoler, fordi de sidste mange regeringer har forsømt erhvervsuddannelserne? Og hvorfor er der stadig ikke lavet en plan for erhvervsuddannelserne?
Vi har svigtet erhvervsskolerne i 20 år. Lad os starte dér og gennemføre de nødvendige investeringer i vores erhvervsuddannelser i stedet for at gøre alle andre uddannelser dårligere - og da slet ikke vores elskede efterskoler!
Begejstring og kærlighed til håndværket
I Radikale Venstre vil vi have, at vores erhvervsuddannelser skal være fede uddannelser, som unge og voksne brænder for at vælge.
Vores erhvervsuddannelser bygger på stolte håndværkstraditioner og en stærk faglig identit. Det springer ud af begejstring og kærlighed til materialerne og håndværket.
Vi vil gerne have mere praktisk og kreativ undervisning i skolen. Børn og unge skal have lov til at være nysgerrige og fordybe sig i håndværk. De skal møde mange forskellige rollemodeller og lave forløb med forskellige ungdomsuddannelser og virksomheder.
Det vil både udbrede kendskabet til de forskellige uddannelsesretninger og give eleverne en varieret skoledag med oplevelse, fantasi og virkelyst.
Gode erhvervsuddannelser
Vi ser tre områder, der kræver flere investeringer i erhvervsuddannelserne: Længere grundforløb med gode ungdoms- og studiemiljøer. Et nyt pædagogikum til lærerne. Og lækre værksteder med fedt grej.
Værksteder
Når man kommer ind på en erhvervsskole, skal det være lækkert, og udstyret skal være i orden. Det er det nogle steder, men der er også uddannelser, hvor lokalerne er slidte og udstyret har udtjent sin rolle.
Tid
For de unge, der kommer direkte fra skolen, handler ungdomsuddannelsen både om at lære noget fagligt, men også om at lære sig selv at kende. At få nye venner. At blive afklaret om sit næste skridt i livet. Det er der ikke nok tid til i dag. Ifølge undersøgelser fra VIVE og DEA er et godt socialt miljø vigtigt for de unge og deres valg af ungdomsuddannelse. Derfor skal vi have længere grundforløb med tid til både sociale aktiviteter og faglig fordybelse, og gerne i campus med andre ungdomsuddannelser, hvis det giver mening.
Lærere
Derudover vil vi gerne give lærerne gode muligheder for at uddanne sig. På gymnasierne tager lærerne et pædagogikum. Her mangler vi at give erhvervsuddannelserne de samme muligheder.
Opdatering
I det hele taget giver det god mening at kigge på økonomien i erhvervsuddannelserne. Det økonomiske grundlag for de enkelte uddannelser er ikke fulgt med teknologiens udvikling. Da man lagde niveauerne i 1995, var computerudstyr markant dyrere end i dag, mens smedeuddannelsen nu i høj grad er en højteknologisk uddannelse med brug af omkostningstungt udstyr.
En ny generationskontrakt
Vi har et politisk ansvar for at investere i vores erhvervsskoler. Uden at tage pengene fra andre uddannelser. Vi ønsker at skrive en ny generationskontrakt og prioritere investeringer i vores børn og uddannelser. Det kræver politisk mod og handlekraft.
Vi er nødt til at indse, at vores fælles velfærdssamfund kun kan styrkes, hvis vi tør lave de investeringer, der styrker vores samfund i sidste ende. Investeringer i børn, unge og uddannelse. Der skal skabes bedre balance mellem generationerne, hvis vi vil fremtidssikre Danmark.
Det vil kræve, at ressourcestærke voksne bidrager så længe de kan på arbejdsmarkedet. Hvis vi var ligeså gode til det i Danmark som i Norge og Sverige, havde vi mere end råd til at lave de påkrævede investeringer i vores børn, uddannelse og klimaet. Gør vi det ikke, bliver vi den første generation i danmarkshistorien, der giver et dårligere samfund videre.
Danmark får ikke flere håndværkere af at bekæmpe akademikere eller gymnasier. Og da slet ikke efterskoler! I stedet skal vi investere i erhvervsuddannelserne.
Det er tid til at tage lederskabet på sig.
