Nyhed -

Nyt Radikalt udspil: Det faldende uddannelsesniveau skal vendes

Demonstration for bedre uddannelser
Det er et radikalt hovedkrav til den næste regering at uddannelsesniveauet skal hæves. Her er vores samlede plan for hele uddannelsessystemet fra ABC til PhD.

Af Martin Lidegaard

Et land, der sparer på uddannelse, sparer på sin egen fremtid.

Derfor er det et hovedkrav for os, at den næste regering hæver uddannelsesniveauet. 
Til gavn for den enkelte unge og til gavn for Danmark som helhed. 

I dag fremlægger vi vores store uddannelsesudspil, der rækker fra ABC til PhD.  

Det sikrer bl.a.:  

  • Løft af folkeskolen, daginstitutioner og fritidshjem. 
  • Bevare 10 klasse og HF
  • Lavere og ens adgangskrav på alle ungdomsuddannelser på 02
  • 10.000 flere pladser på videregående uddannelser
  • Genindføre det 6. SU-år
  • Ingen tvungen afkortning af videregående uddannelser
  • Bygge 10 nye store kollegier

Samlet set vil det betyde, at flere i stedet for færre unge overhovedet får en uddannelse, modsat udviklingen de seneste ti år.

Og deres uddannelser bliver bedre. Modsat de seneste ti år.

De unge og deres uddannelse er vores råstof i Danmark.
Det skal vi have mere - ikke mindre af!