Valgudtalelse
Valgudtalelse til kommunalvalget 2025
Radikale Venstre går til valg på at skabe en stærkt Slagelse Kommune, hvor bæredygtige løsninger og fællesskab går hånd i hånd. Vi vil prioritere de lokalpolitiske ressourcer til børn og unges uddannelse og trivsel, kultur og klima, sundhed og erhvervsliv.
Børn og unge
Vi prioriterer forebyggelse.
Alle børn og unge skal have mulighed for at vokse op i trygge og stimulerende rammer. Uddannelse er nøglen til et stærkere samfund, hvor alle børn og unge har mulighed for at udvikle deres fulde potentiale. Vi vil skabe en folkeskole og ungdomsuddannelser, hvor læring og trivsel går hånd i hånd.
Vi vil:
- Indføre sund skolemad i samarbejde med lokale producenter.
- Styrke tidlige indsatser i sundhedsplejen og sikre tæt opfølgning.
- Prioritere flere ressourcer til daginstitutioner, skoler, PPR og specialundervisning for at sikre rettidig hjælp til elever med særlige behov.
- Sikre praktik- og læringsmuligheder for skoleelever, der har brug for alternative veje til læring.
Klima, kultur og byudvikling
Klima, grøn omstilling og bæredygtighed skal tænkes grundlæggende ind i alle beslutninger og indsatser.
Slagelse skal være en attraktiv kommune at bo i og besøge. Vi ønsker at udvikle vores byrum, turisme-, kultur- og fritidstilbud, så de bidrager til livskvalitet og vækst.
Vi vil:
- Udnytte tomme butikslokaler til iværksætteri og kontorfællesskaber og skabe en mere levende bymidte.
- Forbedre den offentlig transport med fleksible løsninger som tilkaldebusser og bedre cykelinfrastruktur.
- Styrke kultur- og fritidstilbud med gratis adgang for udsatte grupper.
- Arbejde for at gøre Krusesminde og de omkringliggende områder attraktive for både kommunens borgere og for de turister, der besøger området. Der skal især være fokus på at skabe gode muligheder for mennesker med handicap.
- Styrke udvikling af bæredygtig turisme med fokus på naturoplevelser og rekreative områder.
- Arbejde for oprensning af søer og udvikling af rekreative områder for at sikre bedre miljø og livskvalitet.
Sundhed og ældreomsorg
Et sundt liv og en værdig alderdom er fundamentet for et godt samfund. Vi ønsker et sundhedssystem, der fokuserer på forebyggelse, behandling og omsorg.
Vi vil:
- Styrke hjemmeplejen og ældreomsorgen med flere ressourcer, moderne velfærdsteknologi og en omsorgsfuld indsats for både ældre og mennesker med handicap.
- Styrke initiativer mod ensomhed.
- Arbejde for demenspakker og støtte til pårørende, der oplever ventesorg.
- Sætte fokus på forebyggelse og tidlige sundhedsindsatser for at øge livskvaliteten og mindske presset på sundhedsvæsenet.
Erhvervsliv, arbejdsmarked og integration
Slagelse skal være en kommune med et stærkt erhvervsliv, gode jobmuligheder og en effektiv integrationspolitik, der sikrer, at alle borgere kan bidrage aktivt til samfundet.
Vi vil:
- Understøtte grønne arbejdspladser og cirkulær økonomi gennem bæredygtig erhvervsudvikling.
- Styrke opkvalificering og efteruddannelse for at sikre, at arbejdsstyrken er klar til fremtidens krav.
- Fremme en hurtigere og bedre integrationsproces med fokus på sprogindlæring og beskæftigelse.
- Skabe en sammenhængende indsats for social inklusion gennem beskæftigelse og fritidsaktiviteter.
Økonomiske prioriteringer for en stærkere kommune
Økonomisk ansvarlighed er en forudsætning for en velfungerende kommune. Vi vil sikre en retfærdig og gennemsigtig økonomisk politik, hvor velfærden prioriteres højt.
Vi vil:
- Fastholde en fortsat stærk økonomisk styring for at beskytte kernevelfærden.
- Prioritere midler til børn, unge, sundhed, forebyggelse og bæredygtighed.
- Investere i langsigtet udvikling, der sikrer en sund økonomi for kommunen også i fremtiden.
.

Grundlovsmøde
ÅBENT GRUNDLOVSMØDE TORSDAG 5. JUNI 2025
Sted: Gerlev idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse
Program:
- Kl. 16.00: Pladsen er åben for børnefamilier mfl. (leg mv.)
- Kl. 17.00: Velkomst & sang — herefter spisning og hygge.
- Kl. 18.15: Sang med "Gerlev eleverne", herefter tale ved forstander Frederik Ullerup og grundlovstaler ved Iokale politikere.
- Hyggeligt samvær fortsætter indtil kl. 20.30, hvor Grundlovsmødet slutter.
Deltagere medbringer egen mad (”madkurv" og service)
- Fadøl kan købes for 25 kr. /0,4 I. Sodavand kan købes for 6 kr.
- Egne drikkevare må medbringes.
- Der vil være gratis kaffe og kage efter spisning
Tema for dette års taler: ”Grundloven & Virkeligheden i 2025”
Troels Brandt, Jane Dahl, Jørgen Gryner, Knud Vincents
Det er et udendørs arrangement :
- husk praktisk påklædning og vær forberedt på ”Grundlovsvejr”
- Medbring tæppe og evt. pude til at sidde på
Arrangører:
Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Venstre.

Generalforsamling 2025
Radikale Venstre afholdt generalforsamling og opstillingsmøde tirsdag den 22.4.25 på Liselund Højskole i Slagelse.
Genvalgt som formand er Annette Stærke. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Marie Mejer, Poul Arne Bødker, Hanne Djernis, Lilla Mariager, Ruth Bek-Pedersen og Jan Coermann.
På opstillingslisten til KV25 er:
Troels Brandt, spidskandidat
Marie Mejer
Anja Dalgaard
Poul Arne Spens Bødker
Poul Bek-Pedersen
Annette Stærke
Ruth Bek-Pedersen
Jan Coermann
Radikale Venstre går til valg på at skabe et stærkt Slagelse Kommune, hvor bæredygtige løsninger og fællesskab går hånd i hånd. Vi vil prioritere de lokalpolitiske ressourcer til vores børn og unges uddannelser og trivsel, til kultur og klima, sundhed og erhvervsliv.
Se hele valgoplægget under rubrikken Kommunalvalg 2025
Integration - Debatmøde
Husk der er debatmøde i Korsør Kulturhus i morgen torsdag den 20. marts kl. 19-21.
I panelet sidder :
Folketingsmedlem Pernille Vermund og byrådskandidat Sander Patrick Larsen fra Liberal Alliance
Folketingsmedlem Zenia Stampe og byrådsmedlem Christopher Trung fra Radikale Venstre.
Kom med DIN mening til debatten og i den efterfølgende workshop. Der er tolk til stede, til at oversætte til og fra forskellige sprog.
Ordstyrer: Canan Susanne Korkmaz
Søndagsmøder:
20/10 2024
17/11 2024
Visionsmøder:
Bestyrelsen i Radikale Venstre i Slagelse indbyder til en møderække hvor alle, som har interesse i at være med til at formulere vores lokale politik op til kommunalvalget i 2025 kan deltage.
Møderne ligger som følger, alle dage fra kl. 19 til kl. 21:
-24. september: Handicap, psykiatri, socialområdet
-22. oktober: Børn, unge og familier i udsatte positioner, skole, uddannelse sundhed og ældre
- 6. november: Kultur, fritid,_turisme, infrastruktur og udvikling
-19. november: Arbejdsmarked, integration og erhvervsliv
- 3. december: Klima og miljø
Møderne holdes på Skrænten 26 i Korsør. Vi vil gerne bede om tilmelding på SMS 40921806 af hensyn til stole og kaffekopper. Det er selvfølgelig gratis at deltage.

Anne-Sofie Henningsen inviterede til SKOVBINGO i Korsør Lystskov Pinsedag d.19. maj.
Debatmøde om EU's grønne politik
Torsdag d.13/4 afholdt Radikale Slagelse debatmøde med EP-kandidaterne Anne-Sofie Sadolin Henningsen fra Radikale og Thomas Vest fra Liberal Alliance.
De radikale vil i parlamentet tilslutte sig "Renew Europe" og Liberal Alliance "De Europæiske Konservative"



Budgetforlig for Slagelse Kommune blev vedtaget d.8/9
Partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Nye borgerlige er blevet enige om et budgetforlig.
Debatmøde om aktiv dødshjælp d.6/9 2023
Mødet blev afholdt i Korsør Kulturhus. Der var 50 fremmødte og god debat.
Notat fra Sjællandske d.8/9.
Korsør: Værdighed, personlig rettighed, palliation og lindring, aktiv eller passiv dødshjælp.
Det var følsomme emner, der var på dagsordenen, da aktiv dødshjælp blev debatteret i Korsør Kulturhus onsdag aften.
Godt 50 mennesker mødte op for at lytte til - og deltage i debatten, der var stablet på benene af Radikale Venstres sundhedsgruppe.
Udover et panel med fagfolk indenfor sundhed, en repræsentant fra foreningen “Retten til at dø” og en præst meldte sig også en vågekone fra Røde Kors, som havde et meget relevant supplement til den læge- og sygeplejerskefaglige palliation, nemlig frivillige varme hænder ved dødens nære foretrædende.
Det fortæller Anette Stærke fra Radikale Venstre i Slagelse, der stod bag arrangementet.
- Politisk vil jeg gå videre med at arbejde for flere resurser til bedre palliation og bedre hospice-dækning, inden vi overvejer at indføre aktiv dødshjælp i Danmark, lyder Annette Stærkes konklusion på debatmødet.
Valgt til byrådet
Næstformand
Marie Mejer

Øvrige medlemmer af betyrelsen
- Jan Coermann
- Poul Arne Bødker
- Ruth Bek-Pedersen
- Lilla Barly
- Hanne Gro Djernis
Suppleanter
Louise Bloch
Generalforsamling
Generalforsamling afholdes hvert år i april måned
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsesmøder afholdes fire gange om året og efter behov.
Møderne er åbne, så alle medlemmer kan deltage. Der indkaldes til møde med 2 ugers varsel. Mødet afholdes privat på skiftende adresser.
Landsmøder
Landsmøde afholdes årligt i september måned. I år d.17-18 september på Nyborg Strand.
Landspolitisk
Landspolitisk læner vi os op af det radikale principprogram. Vi deltager, hvor vi kan i landsmøder, storkredsforsamlinger, dialogfora osv. for at påvirke landspolitikken, så godt vi kan.
Lokalpolitisk
Lokalt politisk kæmper vi for at blive en grønnere, en friere og en stærkere kommune. Vi prøver at efterleve de 17 verdensmål.
Grønnere
Vi skal bidrage til et bedre klima. Slagelse skal bygge og renovere bygninger bæredygtigt. Kommunen skal køre i elbiler, og vi skal sørge for flere el-standere.
Vi skal samarbejde med vores erhvervsvirksomheder om også at være klima-bevidste. Vi skal sikre biodiversiteten og sørge for vedvarende rent drikkevand; der skal plantes skov.
Vi skal følge PFOS- sagen i Korsør til dørs, og der skal ikke komme lignende sager.
Vi skal være med til at gøre vores havmiljø bedre. Vi har en stor kyststrækning i kommunen, og vi skal stoppe virksomheder, der lukker forurenet spildevand ud i havet. Vi skal arbejde med landbrugets udledninger og med privates.
Friere
Der skal være frihed til at vælge. Den enkelte folkeskole og dens lærere og skolebestyrelse skal have frihed til at planlægge undervisning og livet i skolen.
Vi vil støtte, at Slagelse kommune bliver en fri kommune. Det bliver spændende at arbejde med.
Stærkere
Kommunens økonomi skal styrkes, og det skal der nu her efter valget arbejdes på. Der skal være råd til både gode skoler, institutioner, værdig ældrepleje OG til at udvikle i kommunen: Udvikle uddannelsesinstitutioner, sportsfaciliteter, vilkår for erhvervsdrivende, så vi kan tiltrække flere borgere til kommunen.
Borgerne skal involveres, det gør os stærkere.