Sigrid Friis

Medlem af Europa-Parlamentet
Medlem af Hovedbestyrelsen

Jeg sidder i Europa-Parlamentet, hvor jeg hver dag kæmper for, at den næste generation har en grønnere klode at leve på.

Jeg sidder i energiudvalget og miljøudvalget i EP, hvilket giver mig en mulighed for at have en stemme i nogle af de vigtigste dagsordener i vores tid.

Det er ikke kun enormt spændende, men også et stort ansvar. Derfor er alt, jeg gør, rodfæstet i videnskab og fakta. Dét mener jeg er den bedste måde at gå til politik.

Flere planter, mindre kød

Vores klode bliver varmere, havene forurenes, og vi mister dyrearter i et alarmerende tempo. Klimaforandringerne og biodiversitetskrisen er to af de største udfordringer, vi står over for, og de hænger tæt sammen med den måde, vi producerer vores mad på.

Derfor ønsker jeg at omlægge landbruget og fødevareproduktionen. I stedet for at dyrke store mængder foder til husdyr, skal vi fokusere på at producere mad direkte til mennesker. Det vil ikke blot mindske vores klimaaftryk, men også sikre en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og en sundere planet for fremtidige generationer.

Læs her, hvordan jeg vil omlægge landbrugsstøtten til klimastøtte

Turbo på den grønne omstilling

Jeg arbejder for at sikre grøn energi til europæerne. Klimakrisen er en af de største udfordringer i Europa lige nu. Det er helt essentielt, at vi formår at ændre den måde, befolkningen får strøm på. Rusland har vist sig fra deres værste side og gjort det helt klart, at vi ikke skal kaste én eneste dansk krone mere efter deres gas. Vi har brug for energiuafhængighed gennem massive investeringer i vedvarende energi.

Grøn energi er ikke kun en nødvendighed for klimaet, men også for sikkerheden.
Ved at satse på bæredygtige løsninger kan vi skabe arbejdspladser og styrke økonomien.

Fremtiden skal være grøn – for klimaet, for Europa og for vores frihed.

Læs her hvordan jeg med en grøn superfond vil bane vejen for et sikrere og grønnere EU.

Du skal have lov til at være den, du er

Det gælder uanset dit køn eller seksualitet. Om du bor i København eller Kraków.

Den frihed er lige nu under pres flere steder i Europa med LGBTQ+ frie zoner og strenge abortregler. Det skal stoppe.

Sigrid Friis hvem?

Som barn drømte jeg om at blive dyrepasser – i dag drømmer jeg om at passe på vores klima og den vilde natur. Jeg er mor til Asta, elsker Taylor Swift og så hader jeg at tabe i Settlers

Et brev til Asta

2024 - NU
Medlem af Europa-Parlamentet
2021-2024
Politisk Konsulent i Dansk Fjernvarme
2021
Public Affairs i Djøf
2019-2021
Miljø- og Fødevareministeriet
2017-2019
Landsformand i Radikal Ungdom

Sigrid Friis Frederiksen er opstillet som kandidat til Europa-Parlamentet i Københavns Storkreds.

Kontakt Sigrid

Alle kandidater til EP-valget