Ældre udgaver

Arbejdet for en radikal finanslov

Finanslovsforhandlingerne om statens husholdningsbudget for 2022 er i fuld gang. Den radikale folketingsgruppe knokler i disse dage hårdt for at gøre finansloven så radikal som muligt. Vi har taget en snak med Radikale Venstres finansordfører, Andreas Steenberg, om hans arbejde for en finanslov, der især bør have fokus på vedvarende energi og uddannelse.

Af Jeppe Stenholt Rosborg

Hvad synes du om det finanslovsudspil, som regeringen er kommet med?

Jeg synes godt, at regeringen kunne være kommet med noget større. Det her er et finanslovsforslag, hvor regeringen stort set ikke spiller noget ud selv, og hvor der kun er lidt over en milliard kroner i forhandlingsreserve. Selvfølgelig går vi ind og prøver at få mest mulig indflydelse i forhandlingerne, men det kunne da have været interessant at diskutere nogle endnu større omlægninger og forandringer af Danmark.

Hvilke emner er særligt vigtige for Radikale Venstre i dette års finanslov?

Først og fremmest har vi et stort mål om at sætte et bindende mål for mere vedvarende energi. Det er bydende nødvendigt, hvis vi skal nå Danmarks 70-procents målsætning for CO2-reduktion. Derudover er det også særlig vigtigt, hvis vi skal nå Radikales Venstres egne mål om en 80 procents CO2-reduktion i 2030 og at være 110 procent grønne i 2040. Hvis det skal lykkes, er vi nødt til at lægge planer for, hvordan vi får meget mere vedvarende energi i Danmark.

En stor satsning på vedvarende energi kan umiddelbart lyde meget dyrt, men det er faktisk ikke sikkert, at det kommer til at koste så meget. Især vindmøller er blevet meget billigere de seneste år, og mange gange kan de være selvfinansierende over en årrække. Det allervigtigste i forhandlingerne bliver derfor at få lavet en plan for, hvordan vi får mere vedvarende energi i Danmark. Den plan bliver vi simpelthen nødt til at komme i gang med nu, for det tager selvfølgelig nogle år at etablere fx en havvindmøllepark.

Nogle af vores andre hovedkrav er på folkeskole- og uddannelsesområdet. I august kom vi med et stort folkeskoleudspil, der sigtede efter at gøre op med mistrivsel, og det faktum at hver sjette barn går ud af skolen uden at kunne læse, skrive eller regne. Vi skal simpelthen have løst de udfordringer, da folk ikke får et frit og meningsfyldt liv, hvis de ikke opnår basale kompetencer til at kunne begå sig i samfundet.

I folkeskoleudspillet havde vi også fokus på at sætte skolen fri fra unødige krav og kontrol. Derudover havde vi fokus på at styrke blandt andet læreruddannelsen og fritidspædagogikken - og det er noget af det, vi fortsat vil arbejde hårdt for at få indført.

Udover disse hovedkrav, så har vi også en lang række andre prioriteter, som vi kæmper for i finanslovsforhandlingerne. Disse er blandt andet inden for kultur og sundhedsområdet. Samtidig arbejder vi også for at gøre regerings forslåede dimittendnedsættelse mindre hård, og så har vi til sidst et stort arbejde i at sikre nok hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Til det har vi blandt andet forslået en nedsættelse i den såkaldte beløbsgrænser for udenlandsk arbejdskraft samt en række skattereformer, som vil øge arbejdsudbuddet. De to sidstnævnte emner ligger som udgangspunkt ikke i finanslovsforhandlingerne, men det er virkelig noget af det, som vi har fokus på i øjeblikket.

Hvilke emner tror du, at I kommer til at lægge mest arm om under dette års finanslovsforhandlinger?

Det bliver nok på den økonomiske politik. Noget af den armlægning kommer måske til at ligge i forhandlingerne om regeringens udspil, ”Danmark kan mere”. Her argumenterer vi for, at den økonomiske politik skal ligge på midten og ikke i alliance med den yderste venstre- eller højrefløj. Dette vil uden tvivl komme til at give nogle store sammenstød.

Derudover kommer vi også til at lægge arm på det grønne område. Vi synes jo, at det er logisk, at når regeringen har forpligtet sig på så høje ambitioner for udfasningen af drivhusgasser, så skal der noget vedvarende energi til – ellers bliver det reelt set ikke muligt at foretage den grønne omstilling. Derfor er det simpelthen så nødvendigt, at vi går i gang nu og ikke venter et år eller to, da det ellers bliver fuldstændig umuligt at kunne nå at sætte nok vedvarende energi op inden 2030 og dermed nå vores mål.

Om Andreas Steenberg

  • Profil: Andreas Raaby Steenberg
  • Alder: 38 år
  • Uddannelse: Cand.scient.pol. fra Århus Universitet

Politisk karriere:

  • Finansordfører og 2. næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe: 2021 - nu
  • Folketingsmedlem for Radikale Venstre: – 2011 – nu
  • Formand for Radikal Ungdom: 2006 - 2008

Andet:

  • Tidligere fodbolddommer