Sofie Cars­ten Niel­sen: Sko­len skal sæt­tes fri – jeg er op­ti­mist lige nu

Hvordan kan vi tænke nyt for at løse det problem, at alt for mange elever forlader folkeskolen uden at kunne det basale?

Det spørgsmål har Folketingsgruppen arbejdet med at finde svar på siden foråret sammen med gode folk i og omkring folkeskolen.

Resultatet er blevet skoleudspillet ”Tænk Frit – Tænk Børn”, der blev præsenteret på Sommergruppemødet i starten af august.

Og modtagelsen har været overvældende.

- Jeg synes, vores udspil er blevet taget endda rigtig godt imod, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun har besøgt flere skoler de seneste uger og talt med både lærere og elever om grundtankerne i udspillet. Og har taget et klart budskab med tilbage til Christiansborg:

- Jeg synes budskabet er ret tydeligt, næsten entydigt faktisk: Giv os frihed til at bedrive vores faglighed som lærere og ledere. Sæt mål, men lad nu være at sætte for mange! Og stop med at fokusere på præstationer alene, for det giver ikke dygtigere elever, blot pressede børn og unge. Giv tid til at se det enkelte barn og ressourcer nok til, at vi kan løfte alle børn, siger Sofie Carsten Nielsen.

Skoleudspillet gør op med idéen om, at folkeskolen kan styres fra Christiansborg. Politikerne skal levere rammer og retning, men ikke detailstyre undervisningen.

Et godt eksempel på, hvordan skolerne kan lykkes, hvis de selv får større frihed, finder vi på Juelsminde Skole. Her mødte Sofie Carsten Nielsen Mette Damgaard Andreasen, der underviser en erhvervsklasse på 8. og 9. klassetrin. Det er en klasse med elever med faglige udfordringer eller elever, som har det svært med den lange skoledag eller de mange fag.

I hendes klasse er der kun 11 elever, og de har færre fag og kommer én gang om ugen i praktik, som forbereder dem til livet efter deres skolegang. Det er elever, der ved, at de vil have en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

- Jeg er megastolt over at være på en skole, hvor vi har prioriteret den her gruppe elever, der udvikler sig så meget. Mange forældre siger til mig, at de for første gang oplever, at deres barn er glad for at gå i skole, selv står op om morgenen og cykler afsted og kommer glad hjem igen, siger Mette Damgaard Andreasen.

”Karakter-fokus gør ikke noget godt for klasserummet”

I hendes klasseværelse er der ikke fokus på karakterer og præstationer. Selvfølgelig får eleverne de lovpligtige karakterer, men Mette Damgaard Andreasen nævner slet ikke karaktererne i det daglige.

- Det fokus, der har været på præstation hvor man sammenligner sig selv relativt med de andre, gør ikke noget godt for klasserummet. Så bliver eleverne bare nervøse for at sige noget. Jeg kunne rigtigt godt tænke mig, at vi kom væk fra det præstations-fokus og i stedet kiggede på "mestring." Hvad kan vi gøre for at eleverne mestrer noget, lærer at tage stilling og forholde sig til opgaver, hvor der ikke er rigtige og forkerte svar, siger Mette Damgaard Andreasen.

Det ugentlige praktikophold gør en stor forskel for eleverne:

- De prøver en masse ting af, som de godt kunne tænke sig at arbejde med senere. Og kommer tilbage og fortæller mig om nogle af de ting, og så er de jo lige pludselig de klogeste i samtalen, siger Mette Damgaard Andreasen.

Skolen har altså meget fokus på at give eleverne nogle succesoplevelser, for som Mette Damgaard Andreasen siger:

- Når man trives, så lærer man også bedre. Og man bliver helt høj som lærer, når tingene lykkes på den måde. Når det lykkes for nogle elever, der fx tidligere har haft svært ved at motivere sig selv til at komme i skole. Nu oplever de fremskridt både fagligt men bestemt også menneskeligt i løbet af de to år, siger Mette Damgaard Andreasen.

Hendes håb er, at skolerne får større frihed til selv at tilrettelægge skoledagen. Et håb, der bestemt bliver ekkoet i Radikale Venstres skoleudspil.

For Juelsminde Skole er netop et godt eksempel på, at skolerne kan lykkes, hvis de sættes fri til at finde lokale løsninger – og dét skal Christiansborg bakke op om og ikke stille hindringer i vejen for:

- Mette og hendes kolleger lykkes med rigtig meget. Men de er underlagt unødvendigt mange benspænd fra Christiansborg, der gør det for svært at lykkes med tiltag som det her. Det giver ingen mening, at vi politisk har sat forhindringer i vejen for, at lærere som Mette kan gøre det allerbedste for børnene, siger Sofie Carsten Nielsen.

Derfor er et bærende princip i udspillet, at beslutningerne om undervisning og rammerne om skoledagen skal træffes så tæt på eleverne som muligt.

Derfor vil Radikale Venstre gennemføre den største afbureaukratisering i folkeskolens historie. Sige farvel til de nationale test, kvalitetsrapporterne, de mange læringsmål, elevplaner, krav til skoledagens længde og de detaljerede timebindinger.

Og så skal der vigtigst af alt nedsættes et nationalt partnerskab, hvor vi – sammen med dem der i og omkring skolen - forpligter os på, at knække kurven over den stigende mistrivsel og finde de gode løsninger på, hvordan vi får alle børn med i folkeskolen. I partnerskabet vil vi også diskutere brugen af test, karakterer, timetal, trinmål mm.

Da udspillet blev præsenteret på Sommergruppemødet var Anne inviteret med. Hun er i dag 25 år, men kæmpede gennem hele folkeskolen med at lære at læse, skrive og regne. Tidligt i skolen blev hun erklæret ordblind og blev derfor taget ud til enkeltundervisning. Det hjalp desværre ikke, for Anne gik ud af folkeskolen efter 10. klasse uden en eksamen.

- Jeg havde lyst til at være som de andre og kunne ikke forstå, at jeg havde så svært ved at følge med. Jeg følte mig malplaceret og ikke som en del af det faglige fællesskab. Det sociale havde jeg ikke problemer med, men det faglige var en stor udfordring. Man begynder at miste troen på sig selv, når man til alle skolehjem-samtaler får at vide, at ”det går jo godt med det sociale, men ikke det faglige,” fortæller Anne.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er Annes historie et eksempel på, at løsninger som dén med erhvervsklassen i Juelsminde ville kunne hjælpe elever som Anne:

- Det er rigtig godt at få et perspektiv som Annes med. For hun er jo voksen nu og kan reflektere over, hvad der gik godt og skidt for hende. En erhvervsklasse som den, de har prioriteret ressourcer til på Juelsminde Skole, tror jeg kunne have været langt mere Anne. Så ingen parkeres. Vi skal kunne have overskud i skolen til at tro på alle børn! Alle børn kan lykkes. Ingen må opgives, siger Sofie Carsten Nielsen.

Arbejdet med at tænke nyt om skolen blev for alvor indledt i foråret, da Lotte Rod og Marianne Jelved inviterede folk i og omkring skolen til at tænke med. Alle lige fra forældre, elever, lærere, forskere, forstandere, skolenørder, lærerstuderende og rektorer blev inviteret til en samtalerække, der endte med ”Den Grønne Betænkning”.

Og nu er det store skoleudspil altså landet. For Sofie Carsten Nielsen er det en hjørnesten i udspillet, at det videre forløb ikke ender med interne forhandlinger på Christiansborg. Men at der laves partnerskab for alle, der har med folkeskolen at gøre, og at de får indflydelse på forhandlingerne:

- Vi SKAL holde fast i, at der ikke kan findes en ny ”one size fits all”-model til skolen. Så det er helt afgørende, at partnerskabet nu etableres bredt og forpligtende. ”Sammen om skolen” som regeringen har sat i gang, skal udvides og forpligtes, så det er her enigheden findes og ikke på ministerens bord, siger Sofie Carsten Nielsen.

Målet for Radikale Venstre er, at skolen skal sætte alle børn fri til at leve liv, der giver mening for dem. Og det når man ikke med en ny, hurtig reform, som politikerne på Christiansborg trækker ned over hovedet på skolerne.

Der er brug for en helt anderledes indsats.

- Skolen skal sættes reelt fri. Jeg er optimist lige nu, for jeg synes virkelig, der er oprigtig erkendelse af det bredt i dansk politik og hos beslutningstagere både nationalt og lokalt. Det er vores opgave at holde os selv og andre oppe på den erkendelse, siger Sofie Carsten Nielsen.