Samira Nawa
Marts 2023

Samira Nawa: ”Jeg har altid fået at vide, at jeg er nødt til at gøre noget ekstra, hvis jeg vil gøre det godt nok”

Folketingsgruppens nye næstformand Samira Nawa er hele livet blevet opfattet som én, der var optaget af at være perfekt. Den opfattelse giver hun ikke meget for, selvom hun godt ved, hvor det stammer fra. Læs her om hendes vej gennem det parti, hun har været medlem af, siden hun var 16, om et turbulent år og om dengang, hvor en fremlæggelse i 8. klasse gik vildere for sig end planlagt.

Hvem ser du op til?

Mine forældre. De og den generation, de repræsenterer, har været igennem et flygtningeliv, har lært et nyt sprog og en ny kultur af kende. Alligevel har de formået at hænge samme, været noget for deres familie derhjemme og deres kollegaer på arbejdspladsen. De har givet den max gas og har kæmpet benhårdt. Det finder jeg enorm stor inspiration i.

Hvorfor gik du ind i politik?

Det var egentlig ret simpelt for mig. Jeg ville gerne gøre en forskel for de mennesker, der ikke havde en stemme selv. Fra at gå ind i elevrådspolitik i skolen til senere hen at gribe mikrofonen og være aktivt medlem af Radikal Ungdom og Radikale Venstre, være formand for Ny-Dansk Ungdomsråd til nu at sidde i Folketinget.

Hvorfor valgte du lige præcis Radikale Venstre i sin tid?

Jeg sad som 16-årig og læste de forskellige partiers principprogrammer igennem. Jeg ville gerne forstå, hvad det er for en historie, de forskellige partier bringer med sig og hvilken ideologi, de repræsenterer. Det principprogram, der kunne røre mig, altså sådan ægte røre mig, var Radikale Venstres. Og så var den sag afgjort.

Det var egentlig ret simpelt for mig. Jeg ville gerne gøre en forskel for de mennesker, der ikke havde en stemme selv.
Samira Nawa

Hvordan har det seneste år som medlem af Folketinget for Radikale Venstre været?

Hektisk. Det må være det rette ord. Dels fordi vi har været igennem en valgkamp, som var vanvittigt lang. Længere end de tre almindelige uge og også mere end de fire formelle uger. Men ikke mindst fordi vi som parti jo også har gennemlevet en halvering og et partilederskifte. Men der har selvfølgelig også været mange gode og sjove stunder. Både når vi har fået sat politiske aftryk i aftaler og lovgivning og så har det også været sjovt at være i valgkamp. Jeg holder selv meget af at være i valgkamp – al tid er dedikeret til at møde mennesker og sætte dialogen med borgere, NGO’er og erhvervsliv højst.

Hvor er Radikale Venstre om et år?

Om et år har vi genvundet vores styrke. I hvert fald er vi på ret kurs og har cementeret os som det parti, der har løsningerne på den grønne omstilling, kæmper for gode og stærke uddannelser, sætter en ansvarlig reformdagsorden og giver en stemme til sårbare og oversete borgere. Om et år er man holdt helt op med at tale om, hvorvidt vi er relevante. Det har vi alle dage været, men det skulle mere end 3,8% af vælgerne også gerne tænke om et år.

Du er blevet næstformand i Folketingsgruppen. Hvordan er det?

Først og fremmest er det en stor ære at være blevet vist den tillid. Men jeg er ikke blind for, at det også er en kæmpe opgave. Jeg skal tage min del af ansvaret for, at partiet kommer tilbage på en kurs, som andre mennesker kan se sig selv i og ønsker at stemme på - ved Europaparlamentsvalget i 2024, kommunal- og regionsrådsvalget i 2025 og så et folketingsvalg, som kan komme, før vi aner det. Jeg vil gøre mit allerbedste, og jeg glæder mig.

Jeg er ikke blind for, at det også er en kæmpe opgave. Jeg skal tage min del af ansvaret for, at partiet kommer tilbage på en kurs, som andre mennesker kan se sig selv i og ønsker at stemme på
Samira Nawa
Samira Nawa
Samira Nawa

Hvad er en ting, få mennesker ved om dig?

Det er ikke noget, jeg er stolt af, men jeg har engang sat ild til min folkeskole. Ja, det lyder voldsomt, når man siger det sådan. Men der er jo selvfølgelig en lille historie bag.
Min klassekammerat Anita og jeg skulle holde en fremlæggelse i 8. klasse. Vi var meget optaget af racisme og fremmedhad og valgte at fremlægge om Ku Klux Klan. Vi havde researchet os frem til, at de som en del af deres ritual satte ild til kors, og det ville vi demonstrere for vores klassekammerater. Så Anita og jeg sømmede to træstykker sammen, viklede det ind i velour og dyppede det i tændvæske. Det satte vi ild til og pludselig var der de vildeste flammer.

Gør du en dyd ud af at fremstå ’ordentlig’?

Jeg bliver irriteret, når folk sætter det mærkat på mig. Fordi det vidner om, at de ikke kender det kaos, der er indeni. Men omvendt ved jeg godt, hvor det kommer fra. Det kommer fra, at jeg altid har fået at vide, at jeg er nødt til at gøre noget ekstra, hvis jeg vil gøre det godt nok. Min minoritetsbaggrund er altid blevet fremhævet som noget, der var lidt ved siden af. Så jeg har overkompenseret ved at være ”perfekt”. Jeg har overkompenseret for det, jeg anså som en svaghed. Eller det, andre fortalte mig, var en svaghed. Og det er nok dét, der kommer til udtryk i den ordentlighed, folk en gang i mellem pådutter mig. Det irriterer mig grænseløst.

Hvorfor irriterer det dig?

Fordi det rører ved noget af det, jeg kommer fra, som jeg synes er urimeligt. Hvorfor skal børn med minoritetsbaggrund gøre noget ekstraordinært for at blive accepteret som almindelige? Samtidig er det også den følelse, der på de sværeste dage har holdt mig til ilden politisk. For der er sgu ikke nogen, der skal komme og sige, at jeg ikke kan finde ud af det. Der er ikke nogen, der skal komme og sige, at jeg ikke kan tage en plads i elevrådet eller i Folketinget.